Fortsæt til indhold

Sygehuset kører stærkt

Roskildes hospital har større aktivitet og kvalitet end nogensinde

Arkiv
Erling Pedersen

Selv om sygehuset i Roskilde ikke blev udvalgt til at være hovedhospital i Region Sjælland, kører det i disse år stærkere end nogensinde og er regionens største. Indtil det planlagte universitetshospital ved Køge bliver færdigt i 2020, samles mange af specialerne i Roskilde, så de dermed får en størrelse, der samtidig kan give en høj lægefaglig standard. Samtidig har det ført til, at mange af de patienter, der tidligere blev sendt til Rigshospitalet eller Odense, fordi de mindre sygehuse i de tidligere amter ikke kunne klare opgaven, nu behandles her. Roskilde Avis har besøgt sygehuset og sammen med direktør Ib Steen Mikkelsen været rundt for at se nogle af de afdelinger, som er været gennem denne stærke udvidelse og udvikling.

Flad ledelse

Siden 1985 har han været topchefen ved Køgevej, og de ansvarlige i Sjællands sundhedssystem giver ham en stor del af æren for, at sygehuset, der nu drives sammen med Køge, i undersøgelser og behandling kommer ud som det bedste i regionen. Både når det gælder produktivitet og i forhold til landsdækkende patienttilfredsheds-undersøgelse. Øst for Lillebælt har Roskilde-Køge tredje højeste produktivitet efter Herlev og Glostrup - Vi holder altid budgetterne og kører en flad ledelsesstruktur, så de ansvarlige på hver afdeling har ansvar for både økonomi, aktivitet og kvalitet. - Med klare rammer for driften, hvor der også kan gives belønning for god indsats, betyder det, at de ansatte i alle led yder en god indsats, forklarer Ib Steen Mikkelsen om den opskrift, der ligger bag de gode resultater. Nærliggende alternativ Udbygningen med de mange nye afdelinger og senge i Roskilde betyder, at her ligger det mest nærliggende alternativ, hvis der ikke bliver råd til at bygge helt så meget i Køge som planlagt, har andre sundhedsfaglige eksperter tidligere fortalt. Selv om specialer, med tilhørende læger der normalt bor i det nordlige København eller Nordsjælland, senere flytter til Køge, vil der fortsat være mange senge – og dermed arbejdspladser – i Roskilde. Fakta I en årrække er sygehusene i Roskilde og Køge blevet drevet som en samlet enhed, og der findes derfor ikke specifikke tal på alle områder for de to hospitaler. Alligevel kan der aflæses en del af følgende budget for i år, 2013: Senge: Roskilde 442 Køge 299. I alt 741 Specialer/Funktioner: Roskilde 23 Køge 13 Personale: I alt 3.279 fuldtidsstillinger Budget: I alt 2.3 mia.