McDonald's fik social pris
Restaurant den gyldne måge eller McDonald's, som de to spisesteder på Ringstedgade og Københavnsvej i Roskilde egentlig hedder, har netop vundet prisen som Årets Socialøkonomiske virksomhed i Roskilde ved et Erhvervsforum arrangement i denne uge.
Ejerne af spisestederne Trine og Christian Juel Glem fik prisen, fordi de formår at få unge ud på arbejdsmarkedet. Unge som normalt ville have svært ved dette på grund af manglende dansk-kundskaber og andre manglende færdigheder.
Både sproget og en opgradering af kompetencerne får de til gengæld, når de arbejder på McDonald's, fortalte politiker Kaj V. Hansen, da han overrakte diplom og gave til parret.
Det er ikke første gang, at virksomheden vinder en fin pris. I 2011 blev de to restauranter kåret som Årets Arbejdsplads af organisationen 'Great Place to Work'. Den er baseret på en omfattende tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne.
Titlen var til deling mellem alle Danmarks afdelinger i McDonald's-kæden. Den blev vundet i kategorien Virksomheder med over 500 medarbejdere.
ag@roskildeavis.dk