Fortsæt til indhold

Tinglev ryttere vinder igen

Arkiv
Arkiv

De to søstre Lykke og Camilla Christensen har været langs og repræsentere Tinglev Rideklub ved ridestævner i lokalområdet.
Camilla Christensen startede et par dressurklasser på sin hest Dustin ved det traditionelle stævne i Bolderslev Rideklub, hvor hun i naturskønne omgivelser vandt klassen LB3 med flotte 73,84 procent og opnåede en fjerdeplads i klassen LA1 med 67,69 procent.
Lykke Christensen tog til ridestævne i Kærgård Rideklub, hvor hun ligeledes red dressur. Lykke vandt med 66,21 procent. Førstepladsen måtte hun dog dele med en anden rytter, som havde redet til samme procent.