En anstændig bolig

Roskilde Museum
I løbet af 1000-tallet var der ved alle landets bispesæder oprettet katedralskoler. Det gjaldt også i Roskilde, hvor skolen oprindeligt havde til huse i klosteret ved domkirkens nordside.
Da klosteret blev revet ned i 1200-årene, fik skolen sin egen bygning umiddelbart vest for domkirken. Hvor skolens rektor boede på dette tidspunkt, ved man ikke. Det ved man til gengæld fra 1405, hvor biskop Peder Jensen Lodehat skænkede nogle bygninger på Sankt Lucii kirkegård til bolig for skolens rektor. Denne ejendom fungerede som rektorbolig ind til 1600-tallet.
I 1667 blev der købt en gård på hjørnet af Skolegade og Weysegangen, som tjente som rektorbolig i den næste årrække. Gården blev solgt i 1755, hvorefter der i en periode ikke var nogen fast rektorbolig.
I 1793 søgte rektor Tauber, der ejede en gammel bindingsværkgård ved Bondetinget og Skolegade nær skolen, om at hans gård måtte blive afkøbt til fast embedsbolig for katedralskolens rektor. Tauber fik dog afslag fra biskoppen. Senere blev Taubers gård købt af professor Begstrup, som i 1820 solgte den videre til Katedralskolen, der nu ønskede at indrette den som rektorbolig.
Katedralskolen rev det meste af de eksisterende bygninger ned, dog ikke den gamle nordlænge. I stedet blev der opført en ny rektorbolig, som blev tegnet af arkitekt og stadsbygmester i København Peder Malling. Den første rektor, der flyttede ind i den nyopførte bolig var Søren Bloch, der i 1815 kom til Roskilde fra Nykøbing Falster. I perioden fra 1815 til indflytningen i 1821 havde han boet i Liebes Gård, der i dag ligeledes er fredet.