Tredobbelt rock
Banehuset i Sommersted får besøg af hele tre rockbands på én gang
Arkiv
Fredag den 24. maj får Banehuset i Sommersted besøg af hele tre bands.
Først lægges der ud med bandet F:A:R, som spiller kopi numre af D:A:D. Derefter spiller The Dirt Sessions en go' omgang truckerrock og blues af bedste skuffe. Til sidst slutter Dirty Money af. Dirty Money har i mange år øvet i Banehuset og har også tidligere spillet her, og bandet spiller rockmusik, der nærmest løfter taget af spillestedet. De har både deres egne numre men de spiller også kendte sange, som man kan synge med på. Gå ikke glip af dette forrygende rockshow. For mere info se www.banehuset.dk.