Gå ikke glip af Circus Arcus
Circus Arcus er snart klar med to flotte forestillinger
I år spilles der to forskellige forestillinger i dagene i ugen fra den 20. til og med den 25. maj. De første tre dage er det den yngste gruppe, der præsenterer en forestilling, der tager udgangspunkt i et legeværelse, der bliver levende. De medvirkende i forestillingen er fra 7-13 år gamle. - Stilen er en blanding mellem ny cirkus og traditionelt cirkus, fortæller Helena Waldau, der sammen med Celina Lindquist har trænet holdet. 19-årige Helena Waldau har selv været med i Cirkus Arcus siden hun var seks år og hun er, udover sin funktion som træner, også med i de stores forestilling, der vises fra den 23.-25. maj. Her udspiller forestillingen sig i en skolegård, hvor en gennemgående fortæller oplever at blive holdt udenfor af de andre børn. - Den her forestilling er rent ny cirkus, og der vil være en del akrobatik og en hel del luft, fortæller Helena Waldau. Med luft mener hun akrobatik i ringe, reb og med stof. Circus Arcus har dette år forsøgt sig med en lidt anderledes tilgang til forestillingerne. Dels er tre hold lagt sammen til to, dels har en skuespiller i forældregruppen arbejdet med på opbygningen af forestillingerne. - Vi er gået lidt den anden vej i år ved at starte med at skrive et manuskript. Derefter har vi bygget forestillingen op. Det er anderledes, men der er stadig meget svært artisteri i forestillingen, lover Helena Waldau. Billetter til årets forestillinger kan købes via et link på Cirkus Arcus¿ hjemmeside dui.dk/hvidovre/ Priserne er 70 kr. for voksne og 40 kr. for børn under 18. Forestillingerne vises i Circus Arcus¿ cirkustelt, der står rejst på Fægtesalsvej i Avedørelejren. key