Fortsæt til indhold

Erling Jepsen klar med ny bog

Forfatteren med rødder i Gram er på gaden med Den sønderjyske farm

Arkiv
Mette Henriksen

Forfatter Erling Jepsen, der har rødder i Sønderjylland, er klar med sin syvende roman, Den sønderjyske Farm, som igen spiller i Gram.
Bogens hovedperson er drengen Allan, som man allerede kunne stifte bekendtskab med i Kunsten at græde i kor, med hvilken Erling Jepsen gjorde Sønderjylland berømt - og berygtet.
Også i Den sønderjyske farm sker der udsædvanlige ting i Gram, ting, som man helst ikke taler om. En dag kommer der en "neger" til byen, som bliver installeret i kælderen på hotellet i Gram. Det medfører nye forviklinger i den lille by, som Allan også bliver involveret i.
I romanen kan man også gense Allans søster Sanne, der er sat i familiepleje, fordi faderen har været i lidt for nær kontakt med hende.
Erling Jensen debuterede som romanforfatter i 1999 med Ingen grund til overdramatisering. Romanerne Kunsten at græde i kor (2002) og Frygtelig lykkelig (2004) er begge filmatiseret.
Den sønderjyske farm er udkommet på forlaget Gyldendal.