Fortsæt til indhold

Sønderborg vil have 4000 brandmænd

Arkiv
Arkiv

Sønderborg melder sig blandt kandidaterne til at blive værtsby for godt 4000 europæiske brandmænd i foråret 2017. Hvert andet år samles de til et stort fagligt og socialt møde kaldet Sternfahrt.
Organisationen bag begivenheden, IFSO Internationale Feuerwehr Sternfahrt-Organisation, har i den anledning netop besøgt Sønderborg. Værtskabet er attraktivt, da de 4000 mennesker i fem dage giver værtsbyerne liv og ikke mindst omsætning.
"Det vil gavne både byen, kommunen, omegnen og borgerne. Byen vil summe af liv og fest, og det vil helt klart gavne handelen, hotel- og restaurationsbranchen og især turistsektoren," siger borgmester Aase Nyegaard.
I slutningen af maj bestemmer Sternfahrts komite sig for vinderen af værtskabet for 2017.