Fortsæt til indhold

Lokale atleter i top

Danmarksturneringen i atletik er skudt i gang, og lokale AAIG leverede flotte resultater på både kvinde- og mandesiden

Arkiv
Arkiv

De lokale atletikkvinder fra AAIG skulle i denne sæson egentlig have kæmpet i første division, men på grund af et afbud fra Helsingør, fik AAIG kvinderne, som sidste års nedrykker fra elitedivisionen, pladsen. Og teamet greb i den grad chancen for igen at kunne spille en rolle i mesterskabet.
"AAIG pigerne tog af sted til Hvidovre stadion med et fromt ønske om at slå et eller to af de otte hold. Men stik mod alle odds endte de faktisk på 5. pladsen foran store klubber som Esbjerg, Amager og Odense," fortæller jens Lassen fra AAIG Atletik, Triathlon & Motion.
Dermed skal kvinderne nu kæmpe med om det danske mesterskab efter sommerferien, og uanset udfaldet af den match, har kvinderne allerede sikret sig endnu en sæson i landets bedste række med det flotte resultat.
Også AAIG s herrer har været i aktion i første runde i 1. division – på hjemmebane i Aabenraa.
"Også her blev der leveret mange flotte resultater, men true favoritterne fra Ålborg, kunne AAIG dog ikke. Dermed blev det Ålborg som sikrede sig en plads i kvalifikationsmatchen efter sommerferien om en plads i næste års elitedivision. Men AAIG herrerne blev en lige så sikker nummer to," fortsætter Jens Lassen.
Af resultater kan nævnes at Charles Kamau vandt højdespring og Sebastian Garbrecht vandt spydkast.

Charles Kamau vandt højdespringskonkurrencen i overlegen stil.