Stadig i fuld vigør

Hanne Vedel bryder ud i høj latter flere gange i forbindelse med interviewet op til hendes 80 års fødselsdag.
Det sker blandt andet, da snakken falder på en middagslur i arbejdstiden. Det kan der nemlig slet ikke være tale om i Hanne Vedels hverdag, der, til trods for at hun længe har overskredet pensionsalderen, stadig er i fuld vigør. Hovedrysten er desuden svaret på, om hun kan udpege en eller bare nogle få favoritter blandt de mange tusinde tekstiler, som hun har leveret i årenes løb. En passion kan ikke koges ned til nogle få ord.

Et koldt gys starter dagen

Nemmere bliver det, da spørgsmålet falder på, hvordan en typisk hverdag tager sin begyndelse for designer og væver Hanne Vedel?
"Jeg morgenbader tre gange om ugen - ikke i fjorden, men i svømmehallen. Min arbejdsdag begynder typisk klokken 8, hvor jeg både bruger tid til at ordne de praktiske gøremål på kontoret, samt arbejdet bag vævestolen. Vi laver prøver i en uendelighed," fortæller hun.
I et halvt århundrede har Hanne Vedel arbejdet som væver i Aabenraa. Hun har gennem årene leveret tekstiler til over 300 kirker, og der har været bud efter hendes arbejde ikke kun i Danmark, men i store dele af Europa og Japan.
I 1949 kom Hanne Vedel i lære på Cis Fink"s værksted for håndvævede tekstiler i Aabenraa og afsluttede med svendebrev i 1951. Læretiden var præget af tidens disciplin og ikke mindst med fokus på vævekunstens håndværksmæssige kvaliteter, der gav Hanne Vedel respekten for hendes fags muligheder.

Paula Trok

I begyndelsen af 1954 havde Hanne Vedel blandt andet været med til at udvikle mønstre, egnede til rammevæv i Paula Troks garn. Paula Trok havde ikke kun en banebrydende indflydelse på vævekunsten i Danmark, men også på den unge væver Hanne Vedel.
"Da jeg senere indrettede mit første, eget værksted vævede jeg fortrinsvis med hør og bomuld, for ikke at komme for tæt på Spindegaardens materialer," fortæller Hanne Vedel, som overtog Spindegården i 1970 efter Paula Trock.
Igennem sit livsværk har Hanne Vedel markeret sig som en af få kunsthåndværkere, der har formået at drive forretningsmæssig virksomhed. Som noget helt særligt, har hun gennem mange år foruden vævere haft en spindemester ansat med henblik på at fremelske de bedste egenskaber i garnerne.

Ej svigermors drøm

Selv siger hun, at hun har været heldig med hensyn til sine samarbejdspartnere, når talen falder på hendes succes indenfor vævekunsten.
"Jeg har været heldig i den forstand, at opgaverne ofte gik gennem arkitekter som i deres byggeprojekter foreslog et samarbejde med mig. Det samme gælder konservatorerne i forbindelse med kirkeopgaverne."
Gennem 1980?erne og 1990?erne er Hanne Vedel blevet kendt for talrige meget roste kirkelige tekstiler, herunder alterbordstæpper og messehagler, der findes i en lang række danske kirker, blandt andet domkirkerne i Haderslev, Maribo og Ribe, Garnisons Kirke og Frederikskirken i København, samt Helligåndskirken i Flensborg og Løgumkloster Kirke.
Heldig følte hun sig også i sit ægteskab med arkitekten Jens Peder Dall, som døde i 1994. Selvom han til at begynde med ikke ligefrem var sin kommende svigermor Helene"s foretrukne valg.
"Han var 17 år ældre end mig. Men det var ikke alderen, for aldersforskellen mellem min far og mor havde været den samme. Det var kendsgerningen, at han havde været gift og havde børn, som nagede min mor," fortæller Hanne Vedel.
"Vi havde en gensidig respekt for hinandens behov for at udfolde os kunstnerisk. Det har betydet meget, og også i forhold til, at jeg altid har været en udearbejdende mor for vore to sønner."
Det er i dag primært Hanne Vedel selv og hendes ekssvigerdatter, som sidder bag vævestolene på Spindegården. Hun har dog stadig en trofast medarbejderstab at trække på, når det brænder på i forbindelse med store opgaver.
I forordet til et katalog, som Kunstmuseet Brundlund Slot i 2006 udgav i forbindelse med udstillingen "Tekstil funktionalisme - væveren Hanne Vedel", står blandt andet, at beretningen om Spindegården og Hanne Vedel er et stykke historie, både sønderjysk historie og kvindehistorie. En historie, som selv efter et halvt århundrede med vævekunsten i fokus tydeligvis stadig rummer på mange kapitler fremover.