To vidner har meldt sig
STRØBY: I fortsættelse af politiets pressemeddelelse d. 050313 med anmodning om offentlighedens hjælp til at opklare et overfald på en 78-årig bilist i vejkrydset Strøbyvej-Lendrumvej onsdag d. 270213 kl. ca. 15.15 har politiet fået kontakt til to vidner, der har oplyst følgende til politiet: 3-5 bilister var i deres biler standset for rødt lys i krydset Strøbyvej-Lendrumvej ved Strøby-skolen i retning mod mod Strøby. På den sydlige side af krydset holdt kun to biler - forurettedes og gerningsmandens. Begge vidner har beskrevet, hvordan gerningsmanden efter volden kørte uden om forurettedes bil og videre ad Stevnsvej mod nord mod Strøby Egede. Gerningsmanden blev beskrevet som: dansk mand, ca. 25-40 år, ca. 190 cm høj, rocker-/bodybuilder-type, meget muskuløs, frisure: armycut - intet hår i siderne og kort lyst, mellemblond ca. 2 cm langt hår på toppen - rødmen op og ned ad nakken, iført langærmet sort trøje med hvid lynlås, sorte arbejdsbukser af mærket Mascot, bar smalle sorte solbriller. Gerningsmanden kørte i en sølvgrå VW Lupo. Politiet efterlyser tillige den bilist, der holdt som anden bil i køen i sydlig retning i lyskrydset Strøbyvej-Lendrumvej. Bilisten, der var iført en sort hue, tog et foto af gerningsmanden, da han kørte fra stedet efter volden. Personer med oplysninger i sagen bedes kontakte lokalpolitiet i Køge på tlf. 4635 1448, eller nærmeste politi på tlf. 114. pm