Fortsæt til indhold

Et vigtigt skridt kan tages i aften

Med endnu en hjemmekamp lige om hjørnet, vil 2-0 i serien efter aftenens kamp i Odense være et ønskeresultat for SønderjyskE Ishockey

Arkiv
Af Peter Rasmussen

At tage til Odense og besejre Bulldogs i egen kennel foran eget publikum, det er ikke nogen let opgave - men det er en opnåelig opgave for ishockeyspillerne fra SønderjyskE. Og skulle det ske, vil de lyseblå stå fantastisk godt i kampen om pladsen i den kommende DM finale.
Sønderjyderne har selv vist vejen til succes imod de hårdt kæmpende fynboer. Hårdt pres, højt tempo ogh effektivitet i begge ender af banen. Og heldigvis har Mario Simionis hold vist sig, at have det ekstra gear, som behøves, nu hvor det er alvor i 'playoffs'. Og det kommer ikke til at skorte på lyseblå opbakning i Odense i aften. Supporterklubben har fyldt tre busser med fans, og det er almindeligt at mange kører selv på de korte ture, så mon ikke et talstærkt publikum vil kræve 'Vojens på isen' i aften i 'Hundehuset'.