Fortsæt til indhold

Ny marchmusik skal fejre Haderslev Kaserne og de udstationerede soldater

Den store glæde på Haderslev Rådhus i anledning af dagens beslutning om bevarelse af Haderslev Kaserne gav sig sidst på dagen udslag i, at Økonomiudvalget på opfordring fra borgmesteren bevilgede 50.000 kroner til en konkurrence om ny marchmusik

Arkiv
Arkiv

"Frem for at kalde alle medkæmpere for kasernen ind til et glas, finder vi det mere fremadrettet at fejre det på denne måde," siger borgmester Jens Christian Gjesing.

"Haderslev Kaserne har 125 års jubilæum i år, og derfor passer det fint, at Haderslev Kommune og Slesvigske Musikkorps udskriver en konkurrence for at få skrevet to nye marcher, der hylder de udstationerede soldater og Haderslev Kaserne."

"Der komponeres ikke mange marcher nu om stunder, men jeg synes, vi har en rigtig god anledning til at få komponeret ny militærmusik. Haderslev Kaserne har 125 års jubilæum den 21. september 2013 og det skal naturligvis fejres, ikke mindst set i lyset af, at den på det seneste har været truet af lukning," siger borgmester Jens Christian Gjesing.

Økonomiudvalget har mandag besluttet at bevilge 50.000 kroner til formålet, og vi går så sammen med Slesvigske Musikkorps, der også sætter 50.000 af til formålet.

Det er tanken, at præmien er 35.000 til de to vindende marcher, mens resten af pengene går til diverse udgifter.

De to nye marcher skal efter planen præsenteres ved festligholdelen af Haderslev Kasernes 125 års jubilæum den 21. september i år.

Musikken skal også vedlægges det jubilæumsskrift, der bliver udarbejdet.