Bilindbrud på stribe
Fem biler brudt op.
Louise Ritter
Klokken 5.17 onsdag morgen ringede telefonen hos politiet i Esbjerg. En morgenfrisk borger havde observeret, at en mand gik og lyste med en lygte ind i en række biler på Platanvej.
Ordensmagten satte omgående kurs mod stedet, men da de nåede frem var manden væk. Til gengæld blev de i stedet mødt af hele fem opbrudte biler, der alle havde fået sideruder knust. Nogle enkelte var blot blevet gennemrodet, mens der fra andre var forsvundet blandt andet en iPhone, gps-udstyr og en Nokia telefon.