Oprykningskamp
Skærtorsdag kl. 13 spiller HIF's damer oprykningskamp i Dansborghallen
Modstanderen er Hornbæk, og det skal nok blive en spændende kamp.
Træner Anders Krogh:- Vi havde på forhånd lagt den målsætning, at vi ville bide toppen i halen, og det har vi levet op til, så det er meget tilfredsstillende. Jeg synes, vi har vist, at vi har potentialet til at ligge, hvor vi ligger. Ringsted, der vandt rækken, var så lige en klasse bedre end os...
- Mod Freja blev det svært, og det vidste vi også. Vi var oppe mod en rutineret modstander, og så var vi uden Marlene Engel, der er på ferie. Hun er selvsagt heller ikke med mod Hornbæk på torsdag...
- Vi er i gruppe med Hornbæk og Haderslev, og i den næste kamp den 1. april ude mod Haderslev kan Marlene Engel heller ikke være med. Vi møder begge hold ude og hjemme. Vi ved intet om de to hold, så det er bare om at holde fast i det spil og de styrker, vi selv har...