Fortsæt til indhold

Stor påskeudstilling på Als

Arkiv
Arkiv

Den 28. marts til den 1. april står i kunstens tegn, når Nordborg Kunstinitiativ viser en bred palet af kunst ved den årlige Påskeudstilling fordelt på 13 udstillinger med over 100 kunstnere/kunsthåndværkere.
Udstillingen åbnes på Nord-Als Idrætscenter, Stadionvej 1, 6430 Nordborg, Skærtorsdag den 28. marts kl. 12.00 ved Kim Nørballe, Augustiana og musik af Nigel Ray Beck.
Det er muligt at opleve billedkunst , keramik, skulpturer, smykker, tekstilkunst, foto, graffiti, pileflet, glaskunst, trædrejning og meget mere.
Skærtorsdag kan man køre med bus til nogle af udstillingsstederne for 40 kroner. Billetter købes ved indgangen til Idrætscenteret og Kunstpunkt (det gamle posthus) i Augustenborg.
Der kører to busser – en fra Idrætscenteret kl. 13.20 og en fra Kunstpunkt kl. 12.30.
Butikkerne i Nordborg har stillet deres vinduer til rådighed for værker af især lokale kunstnere. Her er der mulighed for at se noget af det kreative miljø der udfolder sig på Als her og nu.
Man kan se hele programmet i kunstkataloget, der kan afhentes på områdets biblioteker og Sønderborg turistbureau samt butikkerne i Nordborg. Man kan også læse mere på www.visitsonderborg.com.