Andreas Bo gæster Musikhuset Esbjerg
Danmarks svar på Jim Carrey kommer til byen.
Han er Danmarks svar på Jim Carrey, og han kan trylle med sin stemme. Han er et komisk Kinderæg, der kan både revygenren og stand-uppen, og nu vil vise sit sande ansigt. Han er dansk humors Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Sig hvem han skal være, og han er dem!
Det er ekvilibrisme.
Det er satire.
Det er definitionen af dansk humor.
Det er pissesjovt.
Det er Andreas Bo.
Og det fås ikke bedre… Humor når det er bedst.
For første gang nogensinde tager han alle sine yndlingsmasker på og lader samtidig sin egen falde i en forrygende tour de force af dansk humor gennem tiderne. Årets TV-Skuespiller og Årets Komiker leverer i sit første one-man show recepten på dansk humor, der er ligeså hemmelig som den Hellige Gral, Coca-Cola og Ole Sohns fortid.
Han kan sine klassikere, og han har som ingen anden sat nye standarder for moderne humor, da han bragede igennem med Live Fra Bremen. Hvad enten du er høj eller lav, 8 eller 80, bærer til højre eller venstre, så garanterer Andreas Bo byens bedste show.
Showet finder sted onsdag den 20. marts 2013 20:00 – i Musikhusets Store Sal. OBS: Få billetter.