14-årige begik indbrud for én øl
To 14-årige drenge stjal en øl fra villa i Rinkenæs
To 14-årige drenge begik i går aftes indbrud i en villa på Nederby ved Rinkenæs.
Det skete kl. 18.55, da de knuste en rude til villaen. En nabo så de to drenge stikker af fra huset i retning mod busstoppestedet for linie 10 mod Sønderborg.
Politiet stod derfor klar, da bussen kom til Sønderborg, og betjentene tilbageholdte den ene 14-årige dreng. Han var i besiddelse af en øl af mærket Lapin Kulta, der var stjålet fra villaen i Rinkenæs. Han erkendte, at han sammen med en ven havde begået indbrudet. Den anden 14-årige dreng var stået af bussen, inden den kom til Sønderborg, men politiet kender drengens identitet.
Da begge drenge er mindreårige er sagen nu overgivet til kommunen, oplyser Sønderborg Politi.