"Sjov mand – klam personlighed"
Den populære komiker gæster Esbjerg lørdag.
Tobias Dybvad er klart en af "de bedste på scenen for tiden" ifølge Politikens anmelder Henrik Palle!
Det er derfor oplagt - og på tide - at Tobias Dybvad leverer sit første one man show . For han er en af tidens mest eksponerede komikere, der har opbygget en solid fanskare, bliver rost af anmelderne for sit talent som komiker og – apropos - fik tildelt ”Läkerol-prisen” som årets talent ved sidste års Zulu Comedy Galla.
Tobias Dybvad ”har noget nær absolut gehør med hensyn til aflevering af punchlines”, påpeger Politiken, og det er dette talent , der har gjort ham til en af landets eftertragtede komikere. Han formår som få at udfordre genren og vælger aldrig de lette løsninger. Det gør mødet med Tobias Dybvad til en forrygende sjov og udfordrende oplevelse, hvor intet er helligt.
Tobias Dybvads første one man show kommer helt sikkert til at vække opsigt. Ikke mindst med titlen - Tobias Dybvad: "Sjov mand – klam personlighed" - på showet, der med få ord beskriver spændvidden i hans repertoire.
Showet finder sted lørdag den 23. marts 2013 19:30 – i Musikhusets Teatersal. køb billetter på Musikhuset Esbjergs hjemmeside.