EfB videre efter pokaldrama mod Brøndby
Vi skulle ud i forlænget spilletid, før det blev endelig afgjort, at det er EfB, der skal en tur i Parken den 9. maj.
Så skal vi på den igen. Så kører pokalekspresserne atter mod hovedstaden. Nu skal den pokal BARE i hus!
Efter et sandt drama på Blue Water Arena i aftes, hvor EfB sikrede sig en 3-1 sejr efter forlænget spilletid, er der igen pokalfeber i den vestjyske hovedstad.
Inden forårssæsonen havde han en lille drøm om at overleve i Superligaen og vinde pokalfinalen. Men han vidste, at vejen var lang, og at meget skulle lykkes for at nå både hovedmålet, overlevelse, og bonussen, en sejr i den tredje pokalfinale på otte sæsoner.
"Vi ved, at vi ikke har nået nogen af målene endnu, men vi har taget et kvantespring i retning af begge dele. Vi kan indtil nu se tilbage på et fantastisk forår," siger Jess Thorup.
I den kommende avis samt i løbet af fredagen vil du kunne se mange flere billede fra det store pokaldrama i aftes.