En ski-tur med problemer

Den 34-årige randrusianer Michael Bramsen havde trænet et halvt år op til Vasa-løbet 2013. Og så skal der altså noget mere end et maveonde til at opgive at fuldføre.
”Stå af? Opgive? Trække mig? Hør nu her… Aldrig. Jeg har trænet hårdt og skulle da bare gennemføre. Og det gjorde jeg!”
Sagde en træt og totalt udkørt Michael Bramsen efter strabadserne på den 90 km. lange rute.
Sammen med otte andre randrusianere havde han taget turen til det traditionsrige løb, og alt tegnede godt – indtil lørdag morgen inden løbet.
Da blev Bramsen ramt af maveonde, og først i torsdags var han ved at komme til kræfter - efter en pillekur, der skulle få maven i orden.

Ingen kommentarer

På tv kan man se, hvordan cykelryttere forretter deres nødtørft under løb.
Man kan også forestille sig, hvordan det er for en skiløber at have maveproblemer – ude i naturen og i selskab med i omegnen af 18.000 konkurrenter, tv-kameraer og alverdens andre former for kameraer…
”Ingen kommentarer!”
Lyder det fra Michael Bramsen.
”Men cykelrytterne har det noget nemmere,” siger Bramsen, der som bedste tid inden 2013-udgaven havde 6.56.00 time og en placering som nr. 6.393 som bedste resultat. I år løb han seks minutter langsommere, men forbedrede sin placering med godt 1300 pladser.
I 2013-udgaven blev han noteret for tiden 7.02.01, men blev placeret som nr. 5080. Med på turen var også Jens Peter Hansen, der blev bedste randrusianer, da han blev nr. 4989 i tiden 6.59.29 time.
Vinder blev nordmanden Jörgen Aukland i 3.50.48 for de 90 km. – to (!) sekunder foran svenske Daniel Tyrell og tre sekunder foran Anders Aukland.

Fem ”toiletpauser”

Michael Bramsen erkender nederlaget til Jens Peter, men ærgrer sig alligevel.
”Han udnyttede mine pauser. Jeg satte ham gang på gang, men hver eneste gang, jeg skulle have pause og forrette toiletbesøg nåede han op til mig igen og endte altså med at besejre mig,” fortæller Bramsen, der erkender at have holdt fem ”toiletpauser” og desuden to andre pauser, fordi han skulle kaste op.
”Det var en træls tur. Jeg skulle godt nok grave dybt efter kræfterne. For de var der reelt slet ikke. Allerede fra start var jeg helt og aldeles afkræftet og kunne ikke engang holde vand i mig. Du må godt kalde det dumt at starte under sådanne betingelser, men vi havde trænet et halvt år, og så hopper man ikke bare fra,” siger Michael Bramsen.
Hans bysbørn fulgte med interesse - og respekt - hans hårde kamp.
”Ja, det var vist en hård tur for Michael. Han var helt og aldeles dehydreret. Men man må tage hatten af for ham. Det var noget af en præstation at fuldføre,” mener Flemming Svendsen, der ikke et sekund er i tvivl om, at Bramsen uden maveproblemer havde gjort det langt bedre.
”Det er vor opfattelse, at han undervejs har måttet holde pauser sammenlagt en time. Og uden pauser havde det givet en helt anden tid og slutplacering,” siger Flemming Svendsen, der kunne glæde sig over gode placeringer til de to stafethold fra Randers Skiklub - med placeringer som nr. 1.272 og 1.307 - i tiden 8.08.47 og 8.18.44. Med de tider var det de bedste danske placeringer i stafetløbskonkurrencen.

Storebrors urene trav

Randers-holdenes tider var dog lidt dårligere end vinderholdet, der blev noteret for tiden 3.55.32.
Flemming var på bedst placerede af de to hold, mens lillebror Preben var på det andet.
To gange Svendsen løb mod hinanden ude på ruten, og den duel vandt Flemming, men han burde være alverdens bøder for mangel på fair-play og urent trav.
De to brødre løb side om side, da Flemming var så usportslig at træde på bror Prebens ski, så lillebror tumlede rundt i sneen, mens Flemming grinende stormede forbi.
Alle var tilfredse med turen, og man er allerede i gang med at snakke om løbet 2014.
”Til den tid skal vi have fire stafethold med. Ja, det er 20 løbere, men det kan vi godt samle,” forudser Flemming Svendsen, der i 2013-versionen havde otte med fra Randers og så havde lånt to gæster udefra for at kunne stille to hold.