SønderjyskE faldt med ære
Træner roste spillerne efter knebent nederlag til KIF Kolding København
Skæbnen var hård mod SønderjyskE, da holdet onsdag aften tabte 25-30 til KIF Kolding København i første runde af slutspillet.
Chifrene er lidt misvisende, idet kampen var helt tæt indtil de sidste minutter. De to hold fulgtes ad gennem det meste af kampen, og SønderjyskE førte kampen i perioder af anden halvleg foran 2.158 tilskuere i Broager Sparekasse Skansen.
Men hjemmeholdet, der var hårdt ramt af skader, brændte et par afgørende chancer i slutminutterne, og det benyttede KIF til at trække fra.
"Kræfterne slipper op til sidst, og vi brænder for meget de sidste minutter. Jeg synes, at chifrene lyver lidt, for vi spiller en rigtig god kamp, og vi fik vist vores berettigelse i slutspillet," sagde SønderjyskE-spiller Rune Ohm til Lokalavisen.dk efter kampen.'
Han er en flere spillere, der forlader klubben efter sæsonen, men han har endnu ikke en ny aftale på plads:
"Men det tager jeg nu stiller og roligt."
SønderjyskE-træner Morten Henriksen mente heller ikke, at chifrene var retvisende.
"Vi satser mod slutningen af kampen, og der bærer ikke frugt. I stedet bliver vi straffet af Kolding. Men jeg vil rose spillerne for at vise en fantastisk fight og spille teknisk og taktisk godt håndbold. Jeg tager virkelig hatten af for deres præstation," sagde Morten Henriksen til Lokalavisen.dk.
Han måtte se bort fra spillere som Anders Zachariassen, Mikkel Ibsen og Martin Hansen.
"Det betyder naturligvis noget, at man må stille med en smal trup, især i slutminutterne. Men alle spillere gør det rigtig godt i dag," sagde Morten Henriksen.
Næste opgave for SønderjyskE bliver på lørdag mod ude mod Aalborg Håndbold.
"Det bliver en meget svær kamp, men jeg håber, at spillerne har fået blod på tanden efter kampen i dag, og vi tager vilje og fight med til Aalborg"