To mænd ville til England i en trailer
Det lykkedes ikke to mænd at snige sig om bord på båden til England.
Rune Weitling
Klokken 07.40 anholdte politiet to mænd på havnen i Esbjerg. De to mænd, der er henholdsvis 22 og 35 år, gemte sig i en trailer i håb om at komme med på båden mod England. Så langt nåede de to dog ikke, så i stedet for en sviptur til de britiske øer er de nu sigtet efter paragraffen for husfredskrænkelse.
Der har desuden været hærværk mod en personbil på Eriksensvej. Hærværket er sket klokken 20.28, hvor man har ridset lakken bag på bilen samt knækket to vinduesviskere.