Fortsæt til indhold

Dreng stjal taske fra ældre dame

Arkiv
Mikkel Hansen

En 88-årig dame fra lokalområdet blev i går udsat for tyveri ved Lerbjergparken i Sønderborg.
Tyveriet skete omkring kl. 15.55, da en ung dreng antaster den ældre dame. Drengen stjal damens skuldertaske og stak af. Tasken indeholdt et par tusinde kroner samt personlige papirer. Damen kom ikke til skade ved episoden, oplyser Sønderborg Politi.
Drengenen beskrives som 170 cm høj og iført sort jakke og en sort hættetrøje, der var trukket op over ansigtet. Drengen anslås til at være 10-12 år, men det skal tages med et vist forbehold, da der har været flere lignende episoder de seneste uger i området ved Kærvej. Politiet formoder, at drengen derfor muligvis er ældre.
Sønderborg Politi hører gerne fra vidner på tlf. 114.