Fortsæt til indhold

Fortsat spænding til VM i curling

Hvidovres herrer led nederlag mod Schweiz, men kom tilbage på sporet i kampen mod Kina

Arkiv
key

Spændingen til VM i curling for herrer fortsætter.
Team Stjernes andenplads i turneringen rykkede sig nemlig, da holdet i går tabte til Schweiz med 7-4.
I nat spillede holdet så mod Kina og vandt med 7-6. Det betyder imidlertid ikke at OL-kvalifikationen er helt i hus endnu. Og med en nuværende 3. plads i spillet er der fortsat også kamp om medaljerne til VM.

Samtlige hold i turneringen har spillet 9 kampe, og mangler dermed 2 kampe i grundspillet. Kina kan således overhæle Danmark ved enten at vinde 2 kampe mere end Danmark eller vinde 1 kamp mere end Danmark i de to sidste runder samtidig med at et hold Danmark har tabt til komme på samme antal sejre som Kina og Danmark.
- Så det er et større regnestykke, men det kan lade sig gøre, lyder det fra Dansk Curlingforbund.
Stillingen til VM lige nu er følgende:
1. Canada 7-2
1. Skotland 7-2
3. Danmark 6-3
4. Kina 5-4
4. Tjekkiet 5-4
4. Norge 5-4
4. Sverige 5-4
8. Schweiz 4-5
8. USA 4-5
10. Japan 3-6
11. Rusland 2-7
12. Finland 1-8

I forhold til holdets OL-kvalifikation er det til gengæld simplere. For at miste kvalifikationen skal Danmark overhæles af USA og Schweiz. Dvs. at de skal vinde deres resterende 2 kampe samtidig med at Danmark taber sine 2 kampe.
- Dermed vil en enkelt dansk sejr eller et enkelt nederlag til USA eller Schweiz i aften/nat betyde dansk OL-kvalifikation, konstaterer curlingforbundet.