Tre unge taget med hash
Arkiv
POLITI: En specialpatrulje i Sydsjællands Politi var mandag omkring klokken 17.20 på Vinkældertorvet i Faxe.
I en opgang mødte betjentene flere unge, som havde hash på sig. Det var en 22-årig mand fra Faxe, der havde 4,5 gram hash, en 22-årig mand fra Store-Heddinge, der havde 10,2 gram hash, og en 18-årig mand fra Faxe, der havde 1 gram hash.
De blev alle tre sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
pm