"Forbandelsen bliver brudt i dag"
"Jeg tror at Tommy Bechmann scorer vores første mål i dag. Og at det bliver på straffespark," spår SønderjyskEs assistenttræner før dagens møde med mestrene i Farum
Der findes ingen hold i Superligaen, der har det let på Farum Parks kunstige græstørv. Og man skal være forberedt på, at hjemmeholdet vil have bolden meget. Og at man kan komme til at løbe mange kilometer i mestrenes småspil.
Men det skræmmer ikke SønderjyskE, der er inde i en rigtig god stime:
"Vi ved godt, at vi skal passe på ikek at miste bolden når vi endelig får den i Farum. Og vi ved også godt at vi måske kun får en fire-fem målchancer i løbet af kampen. Men så må vi være effektive på disse," siger en fortrøstningsfuld assistenttræner Peter Enevoldsen til SønderjyskEs eget website. Han spår point og dermed en fortsættelse af den gode stime:
"Vi kommer med en stor selvtillid og vi har scoret mange mål i de seneste runder. Vi får også både mål og point i dag. Jedg tror Tomy Bechmann scorer vores første mål - og at det bliver på straffespark," siger Enevoldsen.