Musikskolen inviterer til spændende koncert
I aften, torsdag, er der anderledes koncdert i Musikskolens koncertsal
I aften kl. 19.30 inviterer Musikskolen til en spændende og anderledes koncert i skolens koncertsal.
Her spiller en række unge mennesker, der alle er en del af det landsdækkende netværk af udvalgte musikskolers MGK, Musikalsk Grund Kursus.
De unge på MGK er derfor alle unge, der ønsker at dygtiggøre sig frem mod en optagelse på en videregående musikuddannelse.
- Det er med andre ord unge talenter og morgendagens stjerner, som vil spille for os den 25. april, lyder det fra Musikskolen.
Aftenens koncert vil byde på to klassiske sangerinder, en saxofonist og et rytmisk band med vokal, guitar, klaver, bas og trommer.
- Niveauet er tårnhøjt, så man kan glæde sig til en stor oplevelse, skriver Musikskolen.
Der er som altid gratis adgang til koncerten.