Fortsæt til indhold

Tricktyve stak af med computer

Arkiv
ark

Mandag eftermiddag anmeldte en virksomhed på Bibliotekvej, at to ukendte mænd havde begået et tricktyveri. Mændene var kommet ind i bygningen og sagde, at de skulle gøre rent.
Den ansatte kendte ikke det firma, som mændene sagde, at de kom fra, og medarbejderen undersøgte derfor omstændighederne - og ringede til nogen, der kunne hjælpe.
I mellemtiden stak gerningsmændene af med en computer og en iPhone.
Gerningsmændene beskrives som: A. Mand, afrikansk af udseende, sort i huden, ca. 190 cm høj, almindelig af bygning. Iført sort dynejakke og cowboybukser. B. Mand, afrikansk af udseende, sort i huden, ca. 180 cm høj, kraftig af bygning. Iført sort dynejakke og cowboybukser.