Fortsæt til indhold

Virksomhedernes produktivitet stærkt stigende

Fremgang i Region Sjælland

Arkiv
Arkiv

REGIONALT: Produktiviteten stiger i Region Sjælland. Efter i en årrække at have været bagerst, er der de sidste år sket et skift. Medarbejderne producerer mere og mere og regionens virksomheder er sprunget fra en sidsteplads op på en tredjeplads i produktivitet.
Skal Danmark klare sig konkurrencen med udlandet, så skal vi producere noget mere pr. time vi arbejder. Det har virksomhederne i Region Sjælland forstået. For fra at have været bundprop på produktivitet gennem de sidste år, er erhvervslivet i Region Sjælland nu på en tredjeplads.
- Finanskrisen ramte Region Sjælland hårdt, og det var nødvendigt for en række virksomheder at skære til og reducere omkostninger. Det har ført til, at Region Sjælland i højere grad en tidligere er konkurrencedygtig med de andre regioner. Der har simpelthen været en stærk udvikling i det en medarbejder producerer, og det lover rigtig godt for fremtiden, udtaler direktør i Væksthus Sjælland Mads Váczy Kragh.
På en suveræn førsteplads i produktivitet ligger Region Hovedstaden, som naturligt nok er urørlig. Men ser man på udviklingen i produktivitet følger Region Sjælland med på en andenplads med en udvikling på flotte 4,2%. Region Hovedstaden ligger på 5,7% og Syddanmark holder en tredjepladsen med en udvikling på 3,6%.
- Produktivitet er et afgørende konkurrenceparameter. Skal man som virksomhed klare sig, er det vigtigt, at man kan producere sin ydelse så billigt og effektivt som muligt. Ellers bliver du udkonkurreret af udlandet. Så vi er rigtig glade for at se, at mange virksomheder virkelig har formået at producere mere på kortere tid, udtaler direktøren.
Der er flere veje til at optimere. Man kan vinde rigtig meget ved jævnligt at sætte kigge arbejdsgangene efter og systematisere. Men derudover begynder rigtig mange virksomheder også at udnytte nye teknologier.
- Teknologien ændrer år for år vores hverdag. Prøv at tænk på, at vi for 5 år siden skulle hjem til computeren før vi kunne tjekke en mail. Nu vi det på telefonen i lommen. Det går rigtig stærkt, og det gælder også virksomhederne. Der sker lige nu en revolution i form af automation af produktion, og det øger produktiviteten markant, fortæller væksthusdirektøren.
Alt i alt ser man i Væksthus Sjælland positivt på udviklingen i erhvervslivet i den sjællandske region.
- Vi arbejder årligt med med mere end 500 virksomheder, og der er vækst derude. Vi møder mange virksomheder, som faktisk vokser. Lige nu er der primært tale om økonomisk vækst, men på sigt kommer det til at kaste job af sig. Så der er bestemt positive takter derude, og den flotte stigning i produktivitet her i regionen lover rigtig godt for fremtiden, slutter Mads Váczy Kragh.
pm