To mænd måtte betale for at lade vandet
Spritkørsel og hærværk også blandt døgnetes begivenheder.
Mellem den 4. april og den 12. april har der været indbrud i en villa på Skanderborgvej. Der er stjålet et Denon stereoanlæg samt en Panasonic dvd.afspiller.
Klokken 04.22 natten til fredag måtte politiet op med bødehæftet, da en 32-årig mand lod sin urin løbe på et offentligt sted.
I skolegade led en en 22-årig mand samme skæbne, da han heller ikke kunne holde sig og knappede bukserne op i Skolegade for at komme "af med vandet".
I Torvegade blev en 18-årig kvinde nappet for spirituskørsel, da hun klokken 04.20 natten til fredag kom drønende på sin lille knallert.
Mellem tirsdag og onsdag er der skrevet en voldssag i Tvillingernes Kvarter. Sagen minder om familiestridigheder, oplyser vagthavende, og den 23-årige tiltalte - som både uddelte slag og skaller - bliver fredag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Esbjerg.
Der er begået hærværk klokken 20.51 på en personbil, der holdt parkeret i Askelunde. Bilen har fået sin forrude knust af to belægningssten, der er kastet igennem.
Mellem den 11. og 12. april, er der stjålet en sort dameopung indeholdende kontanter og kort fra en taske. Tyveriet er sket i Jernbanegade.