Fortsæt til indhold

Mester i fluevægt

14-årige Malthe Kristensen sluttede sæsonen fornemt af

Arkiv
Arkiv

14-årige Malthe Kristensen er beviset på, at der stadig er liv i boksningen i Randers. Således satte Malthe, der bokser i fluevægt i U-17-gruppen, et flot punktum på sæson 2012-2013, da han blev dansk mester i klassen indtil 52 kg ved DM-arrangementet i Hinnerup.
Malthe, der har den tidligere RAC- og Sparta-bokser og tidligere RAC–træner Ivan Aabel Øksenholt som træner og matchmaker, vandt imponerede efter to flotte og meget tætte kampe – 8-4 over Hassan Osman fra CIK København og i finalen 8-7 over Kubilay Yildiz fra BK Aarhus.
Mod Osman var kampen helt lige inden tredje og sidste omgang, men så gik Malthe i offensiven og vandt 8-4.
Finalen blev meget hård i alle tre omgange. Inden sidste omgang var Malthe bagud på dommersedlerne, men viste så igen en helt utrolig vindermentalitet og vandt 8-7.