Fortsæt til indhold

Chr. Hansen stiller med 15 hold

Arkiv
Arkiv

Tilmeldingerne til Holmestafetten tikker stille og roligt ind.
Således har fødevareingrediensvirksomheden Chr. Hansen netop fordoblet deres deltagerantal siden sidste år: De deltager med hele 15 hold.
Den traditionsrige stafet, som samler Hvidovres virksomheder til et fælles, socialt og hyggeligt motionsløb, løber af stablen tirsdag den 14. maj. Ruten er 3,75 km lang og løbes på Avedøre Holme.
Det er 11. gang, man afholder Holmestafet i Hvidovre.
- Vi håber på at fortsætte succesen fra 2012, hvor over 140 hold tilmeldte sig stafetten, siger Jakob Juul Rasmussen, ungdomscheftræner hos Hvidovre Atletik & Motion, der i samarbejde med Hvidovre Kommune arrangerer.
Glenco er hovedsponsor på motionsløbet.
Deltagelse kræver blot mindst et firmahold med tre deltagere. Mange virksomheder stiller dog med adskillige hold.