Svanerne arrangerer bustur til Vejle
FODBOLDTUR: HB Køge spiller sin sidste kamp i sæsonen 2012/13 mandag den 20. maj (2. pinsedag) kl. 14.00 mod Vejle på Vejle Stadion.
Svanerne – HB Køge Support arrangerer bustur til kampen, så alle fans får mulighed for at holdet sin støtte også i sæsonens sidste kamp.
Der er mødetid på SEAS-NVE Park kl. 10.00 og forventet hjemkomst kl. 19.30. Der vil være mulighed for opsamling på Vordingborgvej bag Politistationen og på Stensbjergvej ved det første busstoppested overfor Køge Stadion.
For medlemmer af HB Køge Support koster turen 300 kr., hvis man ønsker at få billet til stadion med, og 225 kr. uden billet. Unge under 16 år og pensionister betaler halv pris.
En voksen kan gratis tage to børn under 12 år med på turen. For ikke-medlemmer koster turen 50 kr. ekstra.
Tilmelding kan ske på bustelefonen 6191 0344 (tirsdag kl. 18.00-22.00) eller 4058 5097 (onsdag kl. 18.00-22.00) eller pr. mail til busudvalget@live.dk.
Tilmelding er bindende og der er deadline for tilmelding torsdag den 16. maj kl. 22.00. Ved tilmelding skal navnene på alle tilmeldte oplyses.
pm