Fandt papirer fra bekendt på gaden
Arkiv
Kl. 06.22 her til morgen fredag fik politiet et opkald fra en mand, som på en sti nær Damgade i Sønderborg var stødt ind i forskellige papirer, der lå og flød. Da han kiggede nærmere efter, så han, at navnet på en bekendt stod at læse på flere af papirerne.
Han tog papirerne og gik hen til den bekendt på Damgade, som viste sig at være bortrejst. Det viste sig desuden, at indbrudtyve havde været på spil.
Hvad der måtte være stjålet er derfor endnu ikke opgjort.