En bunke gode historier …

”Jeg har skrevet bogen, fordi den ikke er skrevet før, og fordi der er så mange gode historier fra sportens verden, som bare skal fortælles”, siger Erik Nielsen, sportskommentator på Sporten på DR Fyn siden 1997.
”Kommentatorerne er lige så stor en del af begivenheden, som selve begivenheden. Som for eksempel da vi vandt EM i fodbold i ´92. Jeg kan da ikke huske alle spillerne på holdet, men jeg kan huske Flemming Toft, der kommenterede kampen. Og sådan har vi det alle. Derfor skulle der også skrives en bog om kommentatorerne”, fortæller Erik Nielsen, der selv har uforglemmelige historier med i bogen, som da han blev anholdt ved OL i Sydney, mistænkt for terror.
Samme OL, hvor han gik glip af receptionen, hvor Frederik og Mary mødte hinanden for første gang.

Verdens bedste job

Det mener Erik Nielsen fortjener en bog. Derfor henvendte han sig sidste år til forlaget Turbine, og de købte straks idéen, og onsdag 17. april er der release på bogen hos DR Fyn i Odense med anekdoter fra både forfatteren selv og et par af de medvirkende fra bogen.
Og forfatteren selv har noget at byde på – faktisk så meget, at det var dét, der satte det hele i gang.
”Der er altid mange, der synes at jeg har mange gode historier at fortælle om mit liv som sportskommentator. Og når jeg så tænker på de her folk, der er med i bogen – de har jo oplevet 100 gange mere end mig”, siger Erik Nielsen.
En af hans egne fortællinger, der går over i historien er fra OL i Sydney i 2000, hvor han på grund af tidspres efterlod flere tasker med optagerudstyr, ledninger, stativer og lignende i OL byen, for at finde en dansk skytte, han skulle interviewe.
”Det lykkes mig at finde hende, og jeg vendte glad tilbage til det kæmpe område udenfor Sydney, hvor jeg i et hjørne, havde efterladt mine ting. Det var så i mellemtiden ved at blive ryddet for folk. Det var fyldt med ambulancer. Rullemarie var ved at køre i stilling – der var securityfolk og politi. Jeg tænkte – nej, hvor spændende. Her står jeg midt i det hele med terroralarm og alt muligt”, griner han.
Erik går hen mod sine ting, men opdager så, at det faktisk er dem, der har udløst alarmen og han bliver anholdt og taget med til forhør.
”Jeg skulle minutiøst forklare, hvad hver enkelt skrue og møtrik hedder på engelsk. Jeg aner ikke engang, hvad det hedder på dansk”, siger han.
Derefter må han venter yderligere nogle timer på besked, om han bliver sendt hjem fra OL eller om han får lov til at blive. Han får lov at blive – en stor oplevelse rigere. Men OL byder på endnu mere drama for Randers-drengen, der er ”næsten” døden nær på travbanen og også indirekte er skyld i at Mary falder for Frederik ved den berømte reception.

Selvgjort

Allerede som barn vidste Erik at det var den vej han ville gå karrieremæssigt. Når han sammen med de andre drenge hjemme på vejen spillede bold, så var der altid én, der kommenterede.
”Det var dét, der var sjovt”, husker han.
Han tog dog aldrig en journalistuddannelse, men læste engelsk på Universitet i Aalborg, hvor han skrev speciale om de britiske fodboldtilskuere.
Sin journalistiske uddannelse fik han ved learning-by-doing. Først som tv-reporter ved TV-Ålborg siden som radioreporter hos Radio Randers (siden Radio ABC). Derefter var det studievært på TV2 Bornholm, siden skrivende sports-reporter på Horsens Folkeblad og siden 1997 radiosportskommentator hos DR Fyn.
”Mange i min bog har faktisk startet deres karriere som frivillige på en lokal radiostation og er enten gået vejen til landsdækkende radio eller TV. Det er både Jimmy Bøjgaard, der startede på Radio Herning, Henrik Liniger fra Radio Viborg og Thomas Kristensen, der kommenterer herrerhåndboldlandsholdet, han startede på Radio Viktor i Esbjerg. Det synes jeg er sjovt at tænke på. Derfor har jeg også en af de sidste med fra Horsens Lokalradio – Jonas Andersen. Og da jeg var færdig med bogen, der lukkede radioen”, fortæller han.
Og så var sløjfen bundet.

Svend det-er-genialt-det-der Gehrs

Det er mere eller mindre legendariske stemmer Erik Nielsen gennem det sidste år har samlet sammen i sin bog.
”Men de har alle sammen det til fælles, at de har en bunke historier at fortælle. Svend Gehrs og Flemming Toft fra tiden dengang man kunne risikere ikke at få mål i kassen, fordi der skulle skiftes bånd i maskinen”, siger Erik.
”Sådan er det heldigvis ikke mere”, griner han.
En af dem alle husker er Svend Gehrs. Gehrs er et forbillede for flere andre medvirkende kommentatorer i bogen. Han kommenterede det danske 80'er-hold i fodbold. Og tipsfodbold i 1970'erne. Bogen giver et indblik i de besværligheder, der mødte sportsreporterne i gamle dage. Men Svend Gehrs var - som tidligere spejder – beredt. Kikkerten er uundværlig for en sportskommentator. Det var noget, han havde lært af Gunnar Nu Hansen, ligesom et stopur også er det, mener han.
”Selv to-tre år efter at jeg var holdt op med at kommentere til tv, sad jeg derhjemme i sofaen – foran fjernsynet - med et stopur og tog tiden på kampen. Jeg kunne slet ikke se fodbold uden et stopur. – Jo, jeg slæbte rundt på mange ting. Når Preben Elkjær var medkommentator, elskede han at rode rundt i min taske og sige: Har du også det her med. Og så grinede han”, fortæller Svend Gehrs i bogen ”Sportens Stemmer”.
Også Lone Pagh har fået en plads i bogen. Hun er en af de få kvinder i Danmark, der har kommenteret fodbold. Hun fortæller i bogen, om det der med at være den eneste kvinde i omklædningsrummet - omgivet af lutter nøgne mænd.
Erik fortæller:
”Men hun fik som de eneste steder ikke lov til at komme ned i omklædningsrummet hos Silkeborg og Brøndby. Der var nogle af spillerne koner, der sagde: ”Hun skal ikke stå og kigge på min mands tissemand”, siger Erik og griner.