Fortsæt til indhold

14 årig dreng i kunstig koma efter påkørsel

En 14årig dreng fra Haderslev blev sidst på eftermiddagen i går ramt af en bil på Chr X's vej. Han blev overført til Odense Universitetshospital

Arkiv
Af Peter Rasmussen

En 59årig bilist fra Kolding oplevede, ved godt 17-tiden i går, hvad de fleste frygter - at påkøre et barn.
En 14årig dreng kørte - ifølge politiets indledende undersøgelser - ud foran bilen på Chr X's vej i Haderslev, og bilisten kunne antageligvis ikke undgå påkørslen. Ved sammenstødet med bilen, blev drengen skidt tilredt og blev overført til behandling på Odense Universitetshospital. Her lagde man drengen i kunstig koma - en tilstand han først bliver vækket fra engang i løbet af dagen i dag.
Informationerne fra politiet er meget sparsomme. Vicepolitikommisær Jørgen Mørk fra Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser at drengen tilsyneladende ikke overholdt sin vigepligt. Om bilisten skulle havde kørt hurtigere end de tilladte 70 kilometer io timen, er der ikke umiddelbart noget som tyder på. Desværre bar drengen ikke cykelhjelm ved ulykken.