Fortsæt til indhold

Massestyrt under cykelløb ved Lille Skensved

Arkiv
Arkiv

ULYKKE: Tirsdag aften kl. 19.59 fik politiet en melding om, at hele seks ambulancer var sendt til Tornebjergvej i Lille Skensved, hvor der var sket et massestyrt under et cykelløb.
Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at seks cyklister i forbindelse med en massespurt til et anmeldt og godkendt motionscykelløb var væltet og kommet til skade.
To cyklister blev kørt til Holbæk Sygehus, medens de fire øvrige tilskadekomne blev kørt til Køge Sygehus. Den værst tilskadekomne havde brækket et kraveben, medens de øvrige efter endt undersøgelse og behandling for hudafskrabninger kunne udskrives.
Politiet foretager sig ikke yderligere i anledning af uheldet.
pm