I grøften med knallert
Arkiv
Kl. 01.23 her til morgen fredag tog en overrislet 27 årig mand fra Augustenborg en forkert beslutning, da han i stedet for at gå valgte at køre afsted på sin knallert.
Turen endte kort efter nede i en grøft. Heldigvis skete der ingen personskade, men en tur på sygehuset måtte den unge mand alligevel, nemlig for at aflevere en blodprøve der kan afsløre promillens størrelse.