Groft røveri mod 16-årig dreng
RØVERI: Kort efter midtat, kl. 00.01 natten til torsdag, modtog politiet anmeldelse om, at en 16-årig dreng fra Tune havde været udsat for et groft røveri.
Den 16-årige var blevet standset af grøn Toyota Carina med tre personer i, da han kørte på knallert ad Nørregade i Tune.
Den ene person (B) havde taget kvælertag på den 16-årige og havde slået ham i ansigtet.
Herefter havde personerne taget den 16-åriges pung og mobiltelefon.
De tre gerningsmænd, der kørte fra stedet af Nørregade i østlig retning, beskrives som A: Mand af anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 175 cm almindelig af bygning, trimmet skæg og længere ”slikhår”, sort trøje og mørk vest.
Person B beskrives som mand af anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 190 cm, ranglet, skægstubbe, sort hættetrøje og posebukser. Person C beskrives som mand af anden etnisk oprindelse end dansk, ca.185 cm, almindelig af bygning. trimmet skæg, mørkt tøj.
pm