Fortsæt til indhold

Flere boligejere vil sælge

Arkiv
Arkiv

BOLIGNYT: Antallet af boligejere der vil have vurderet, hvad deres bolig kan sælges for, er nu på samme niveau som før finanskrisen.
Boligejerne står nærmest i kø for at få vurderet, hvad deres bolig kan sælges for, viser antallet af salgsvurderinger hos ejendomsmæglerkæden Nybolig.
I april måned blev der lavet 80 pct. flere vurderinger i Nyboligs knap 220 forretninger over hele landet, sammenlignet med april sidste år. Dermed er antallet af boligejere, der får lavet en vurdering af salgsprisen, tilbage på samme niveau som før finanskrisen ramte boligmarkedet.
Med april 2007 som udgangspunkt i indeks 100, lå antallet af vurderinger i april i år på indeks 102.
Det hidtil laveste antal vurderinger blev foretaget i april 2009, hvor bølgerne fra finanskrisen rullede tungt hen over boligmarkedet. Her lå antallet af vurderinger i indeks 37.
- Vi har aktuelt rigtig mange kunder i forretningen, som gerne vil sælge, og derfor ønsker at vide, hvad de kan få for deres bolig. Hovedparten er villaejere, men der kommer også flere ejere af ejerlejligheder, andelsboliger og sommerhuse, end vi har set i de seneste år, statsautoriseret ejendomsmægler og valuar, Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
Langt de fleste begrunder ønsket om at få lavet en salgsvurdering med, at boligpriserne nu ser ud til at ligge på et meget stabilt plan.
- De har også noget at have den opfattelse i. Gennem de seneste knap to år har den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse, der er solgt gennem Nybolig, på landbasis ligget på omkring 12.600 kr. Der har naturligvis været udsving fra måned til måned hen over året, som vi altid oplever det, men det stabile billede er intakt. I april steg prisen således med 0,8 pct. i forhold til sidste år og er nu på 12.636 kr. Lokalt i Køge og omegn ligger vi dog en hel del højere på kvadratmeterpriserne, alt efter området beliggenhed, forklarer Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
pm