Fortsæt til indhold

Røg i køkkenet

Arkiv
ark

Weekendens brand i køkkenet på Hvidovre Hospital bevirker, at menukortet i denne uge har set lidt anderledes ud for patienter og ansatte.
Der er ikke sod i maden, forsikrer man fra Hvidovre Hospital. Næh, ændringerne har betydet, at maden blev leveret udefra.

Det var el-installationen på en af køkkenets elektriske ovne, der var gået i koks, og sorte tykke skyder fyldte køkkenet søndag eftermiddag.
Brandvæsenet blev tilkaldt, og branden blev hurtigt slukket, men røg- og sodforureningen betyder, at der ikke kan laves mad i køkkenet.
Søndagens aftenservering blev reddet med hjælp fra Bispebjerg Hospital og morgenmaden mandag morgen blev klaret af et hold, der tilberedte maden i kantinen.

- For nogle patienter har det betydet, at de fik noget, der mindede om en flybakke, mens andre fik en anden type anretning. Vi har taget hensyn til patienter med særlige behov, og vi har været i tæt dialog med de enkelte afdelinger, så vi har sikret, at alle har fået det, de har haft brug for, forklarer servicechef Mette Gliese.