Fortsæt til indhold

Kæmpe vej-loppemarked i Solrød

Vestre Strandvej i Solrød omdannes til et stort loppemarked under mottoet ”storskrald for dig er genbrugsguld for din nabo”

Arkiv
Jacob Nielsen

"Jeg har nogle gange haft stande på almindelige loppemarkeder, og synes altid det giver både en god handel og en god snak, og den stemning kunne jeg godt tænke mig at overføre til vejen herhjemme," fortæller initiativtager Ilse Petersen.
Og med det i tankerne begyndte projektet, som lørdag den 1. juni munder ud i et kæmpe vej-loppemarked på Vestre Strandvej i Solrød Strand.
Loppemarkedet kommer til at foregå i indkørsler hos de tilmeldte husstande, og der bliver bestemt noget at se på og komme efter - også for resten af Solrøds borgere. I skrivende stund har over halvdelen af vejens hustande tilmeldt sig med en stand.