Forurening fjernes i Ølsemagle
KØGE: Køge Kommune er i fuld gang med at rydde op efter en forurening med opløsningsmidlet PCE i Ølsemagle ved Lille Skensved – og Byrådet har nu bevilget 4,1 mio. kr. oprensningen.
Forureningen stammer fra en jern- og metalhandel, som bl.a. havde brugte kemikalietønder og metalskrot.
Forureningen blev opdaget ved et rutinetjek af drikkevandet fra vandværket Lyngen tilbage i 2011.
To vandboringer blev straks lukket. Indtil boringerne blev lukket, var indholdet i det drikkevand, som blev sendt til forbrugerne, heldigvis så beskedent, at der ifølge embedslægen ikke har været nogen risiko ved at drikke vandet.
Køge Kommune samarbejdede med Region Sjælland om at opspore årsagen til forureningen, og da kilden til forureningen var fundet, overtog kommunen ansvaret for oprensning af jord og det underliggende grundvand.
Tønder, tromler mm. blev fjernet med det samme, og efter den første miljøundersøgelse på ejendommen blev der udlagt en plastmembran, som sørger for, at der ikke kan sive mere PCE fra jorden ned til grundvandet.
Kommunen gik herefter i gang med at oprense PCE-forureningen fra grundvandet med afværgeboringer, som skal hindre yderligere spredning af forureningen i vandet.
Vandet fra afværgeboringerne ved kildeområdet bliver pumpet op og renset gennem et filter af aktivt kul, inden det ledes bort. I slutningen af maj begynder kommunen at grave forenet jord væk.
pm