Fortsæt til indhold

Hærværk mod politibil - fire dæk punkteret

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Politiet fik fredag aften kl. 19.21 en henvendelse om, at flere personer formentlig fiskede ulovligt i Karlstrup kalkgrav på Højagervej i Solrød.
Politiet sendte en patrulje til stedet og betjentene gik en tur i området, hvor flere personer uden fiskestænger blev truffet.
Under gåturen i området fandt politiet nogle friskfangede fisk og tre efterladte fiskestænger, som politiet medtog som hittegods.
Men, da politiet kom retur til patruljebilen, var dens fire dæk punkteret. Et vidne kontaktede politiet og udpegede en 28-årig mand fra Greve som den, der havde punkteret dækkene på patruljebilen.
Den 28-årige blev straks sigtet for hærværket med patruljebilen og kan ud over et erstatningskrav se frem til en staffesag.
pm