Fortsæt til indhold

Borgmesteren fører an gennem tunneldalen

Den 9. juni klokken 10.30 er det Store Cykeldag landet over. I Haderslev cykler borgmester Jens Christian Gjesing med på turen fra Haderslev gennem tunneldalen til Tørning Mølle.

Arkiv
Af Vicki Hagensen

På Store Cykeldag den 9. juni er der i hele Danmark arrangeret cykelture og cykelevents for enhver smag. Det er lige fra racerture på landevej og mountainbiketure i skoven til familieture med madkurv og ternet tæppe. Turen i Haderslev er planlagt sådan at man kommer ud i den skønne natur.
Turen går gennem tunneldalen til Tørning Mølle, hvor der holdes frokostpause. Deltagerne skal selv medbringe mad og drikke. Efter en pause med tid til snak og børneleg cykles der videre til Nørskovgaard, hvor der er frugt- og vandpause. Derefter går turen tilbage til Haderslev ad Erlevvej.