Mand kyssede fremmed kvinde
ark
Mandag kl. 9.00 cyklede en 22-årig kvinde på Vojensvej.
Hun var på vej på arbejde og blev antastet af en ukendt gerningsmand. Han spærrede hende vejen med sin bil.
Manden tog kvindens hoved mellem sine hænder og kyssede hende flere gange. Bilen var en postkasserød ældre personbil måske fra 90’erne af ukendt mærke med bløde former og jævn motorgang.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, tæt af kropsbygning, ca. 180 cm høj, mellemmørk i huden, firkantet ansigt, glat hud, kort mørkt hår og talte gebrokkent dansk. Han bar en langærmet mørk grå trøje.
Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi, vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpoliti Øst, Hvidovre, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.