Fortsæt til indhold

Thorleif er flyvende før premiere

75 procent af billetterne til Sønderborg Sommer Revy er solgt før fredagens premiere

Arkiv
Mikkel Hansen

Sønderborg Sommer Revy har solgt 18.000 af de 24.000 billetter før premieren fredag. Forpremiererne rigtig godt i gang.
"Vi startede med at ha´48 tekster. De blev barberet ned til 33. Så gik prøverne i gang og vi kom ned på 31 til 1. forpremiere. Nu er der 30 tilbage, og de er der også i morgen fredag til premieren," fortæller Leif Maibom.
Og de 30 tekster indeholder om ikke alt, så dog en meget bred vifte af satire, humor, vid og bid - altsammen med udgangspunkt i dagligdagens begivender og tendenser.
Politik, Jehovas Vidner, pædofili, prævention, magtmisbrug, religion, kongehuset, TV, hestekød er blot nogle af de mange, mange emner, der bli´r udsat for et revsende revyhold, der dog selv kalder sig "Testet Positiv".
Og så er der selvfølgelig Leif Maiboms trofaste følgesvend Thorleif, der faktisk i år kan holde sit 30 års jubilæum.
Thorleif var første gang på scenen i 1983 som fynsk fodboldfan til EM i Frankrig.
I år er det altså den 30. udgave af figuren, som Maibom præsterer. Dennegang har han, og den omfangsrige kone, Ragnhild Margrethe startet en alternativ flytrute til København.