Fortsæt til indhold

Ny målrettet indsats mod skyldnere

- i Køge og Stevns kommuner.

Arkiv
Arkiv

POLITI: Lokalpolitiet i Køge var onsdag igen tidligt ude for at afhente skyldnere, der ikke havde fået klaret deres mellemværende med fogedretten typisk i anledning af et betalingsspørgsmål.
Sidste målrettede indsats var onsdag den 8. maj, hvor lokalpolitiet anholdt 18 skyldnere, der blev fremstillet i fogedretten.
Syv valgte samme dag frivilligt at møde op efter at have modtaget en seddel om, at politiet havde været på deres bopæl.
I tiden op til gårsdagens aktion havde yderligere seks skyldnere frivilligt fået klaret deres sag i fogedretten, inden politiet ville lave en fornyet aktion på et senere tidspunkt.
Fra kl. 05.30 og i de efterfølgende timer lykkedes det lokalpolitiet ved besøg på ca. 50 adresser at anholde 14 skyldnere, der alle blev fremstillet i fogedretten i Roskilde i løbet af formiddagen.
Derudover traf lokalpolitiet en person, der var eftersøgt af politiet til hele fem forkyndelser.
Politiet anser resultatet af indsatsen som tilfredsstillende, og politiet vil igen opfordre alle, der ikke har fået klaret deres mellemværende, til snarest at møde frem i fogedretten.
pm