Fortsæt til indhold

Optiker i Sædding Centret igen ramt af indbrud

Der har atter været indbrud i optikerforretningen i Sædding Centret.

Arkiv
Rune Weitling

Teilgaard Optik i Sædding Centret har igen, igen, igen været udsat for indbrud.
Indbruddet er sket klokken 03.07 natten til onsdag, hvor man er kommet ind via en aflåst baggård og derfor har man opbrudt en aflåst bagdør.
Der er stjålet 120-130 sæt solbriller til anslået værdi på omkring 40.000-50.000 kroner. Det er efterhånden ganske mange gange, at forretningen har haft indbrud på det seneste, og politiets lokale indbrudsgruppe har nu sat massivt ind på at få opklaret, hvem, der står bag indbruddende.